Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

Litteraturformidling for voksne på Instagram

Indholdsfortegnelse

Indledning med problemformulering

Metode &Teori

Det kvalitative interview

Medialiseringsteori – Stig Hjarvard

Herlev Bibliotek: En beskrivelse af den digital litteraturformidling for voksne på instagram

Begrebsafklaring

Fokus på litteraturformidling

Fokus på Litteraturformidlerrollen – formidler og kurator

Fokus på sociale netværksmedier

Fokus på formidleren som influencer

’Fremtidens digitale litteraturformidling’

Konklusion

Litteraturliste

Bilag

Bilag 1 – Spørgsmål og svar fra forfatteren Helle Helle

Bilag 2 – Spørgsmål og svar fra publikum

Bilag 3 – Kommentarspor fra Live med Helle Helle

Bilag 4 – Politiken 24.04.2021

”Vi går ind i en æra, hvor medierne vil være overalt” (Henry Jenkins, 1958)

1

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

Indledning og problemformulering

I faget ”Kultursektoren og dens institutioner” skrev jeg opgave om ’Iscenesættelse af litteraturen - Litteraturformidling for voksne på folkebiblioteket’. I min konklusion kom jeg blandt andet frem til, at det, at det blev muligt at ansætte andre fagligheder end de bibliotekariske, var et meget vigtigt

strategisk skridt i nyere tid. Desuden, at man på bibliotekerne havde indset, at hvis biblioteket fortsat skal have relevans som institution, og sikres overlevelse i fremtiden, måtte der nye tiltag på bordet. Ved netop at fremhæve og koncentrere sig om kerneydelsen, litteraturen, og i kraft af de nye ’professionelle’ litteraturformidlere, har biblioteket fået sat tyk streg under sin relevans og legitimitet i samfundet. Netop ved igangsætte nye praksisser omkring litteraturformidling. Disse strategiske tiltag har dels givet et professionelt udtryk og dels givet retning på litteraturformidlingen og dens praksis - og ligeledes i kraft af professionaliseringen, givet rum og plads til en eksperimente ren med formidlingen. Professionaliseringen har altså været et incitament til at formidlingen af litteratur er blevet mere specialiseret, mangfoldig, både tematisk, genremæssigt etc., men også i forhold til nye formidlingspraksisser og -formater, her tænkes særligt på de ’nye’ medier, sociale netværksmedier, som Facebook og Instagram. Yderligere er biblioteket blevet en ’virksomhed’ med krav om synlighed, aktualitet, konkurrence om kunderne på lige vilkår med andre aktører og udbydere på det litterære felt. Dette har også været befordrende for litteraturformidlingen og dens praksis; og for biblioteket som helhed.

Undervejs i min opgaveresearch fik jeg nys om et nyt litteraturformidlingstiltag under et interview med en litteraturformidler fra Hillerød Bibliotek – det hed ’Læs sammen online’ og det foregik på Instagram. Det var et samarbejdsprojekt mellem fire biblioteker – Hillerød, Lyngby, Sydhavnen og

Herlev Bibliotek (www.hilbib.dk). Denne nye form for formidlingspraksis på instagram opstod på baggrund af første nedlukning af samfundet under Covid-19 pandemien i foråret 2020, fordi henholdsvis en litteratur- og en digitalformidler fra Herlev Bibliotek var hjemsendt. Som litteratur formidler Nanna Damsgaard-Larsen selv forklarer ” (…) Vi var også hjemme, og vi sad med en stor viden om litteratur, som vi ikke kunne komme ud med, for bibliotekerne var lukkede (…)” (Bib·forum, december 2020). Jeg fandt dette tiltag virkelig interessant, da litteraturformidlingspraksissen på biblioteket med ét var skiftet fra formidling i bibliotekets fysiske rum til det sociale netværksmedie, Instagram. Som de selv siger, fandt de ” (…) på en LIVE-læseklub (…)” (Ibid.); selvfølgelig tvunget af nogle ydre omstændigheder; men som jeg nævnte indledningsvis, så er det netop, i min optik, den

2

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

professionelle litteraturformidlers ’professionelle etos’ at formidle litteratur på trods af et skelsættende benspænd. Et benspænd som måske gav en kærkommen pause og en lejlighed til at forfølge og eksperimentere med nye digitale formidlingstiltag og -formater; og tiltaget vil måske vise sig som skelsættende for bibliotekernes fremtidige formidlingspraksis.

Problemformulering

Med dette som udgangspunkt vil jeg undersøge, hvad dette nye tiltag vil komme til at betyde for litteraturformidlernes rolle og for formidlingens praksis, når formidlingen kommer til at foregå på det sociale netværksmedie, Instagram? Og hvad vil skiftet fra formidling i det fysiske rum til netværksmediet, Instagram, komme til at betyde for bibliotekernes fremtidige litteraturformidling? For at kaste lys over hvad det nye litteraturformidlingstiltag går ud på, har jeg interviewet Herlev Biblioteks litteraturformidler, Nanna Damsgaard-Larsen samt den digitale formidler, Cecilie Lyneborg for at få et konkret indblik i deres tilgang til den digitale litteraturformidling. Jeg vil forholde mig til det fremtidige perspektiv ud fra formidlernes perspektiv, Herlev Biblioteks leder, Linda Klingenberg, og ud fra en artikel bragt i Politiken den 24. april 2021 ”Genåbnede biblioteker vil bruge flere ressourcer på digitale arrangementer” [bilag 4].

For at få perspektiv på min undersøgelse af Herlev Biblioteks digitale litteraturformidling fra andre aktører har jeg dels kontaktet forfatteren, Helle Helle, som har deltaget i en af Herlev Biblioteks ’ LIVE-sessions’, og dels et antal publikummer via henvendelse i Instagrams kommentarspor ved for skellige ’LIVE-sessions’ [Bilag 1+2]. Da besvarelserne ikke er kvantitativt repræsentative vil de ikke blive vægtet særlig højt i opgaven.

For en god ordens skyld vil jeg nævne, at i stedet for at lave en klassisk interviewanalyse som et særskilt afsnit i opgaven, har jeg valgt at lade de interviewede formidlere, omtalte forfatter og publikum komme til orde undervejs for på den måde at underbygge min undersøgelse af Herlev Biblioteks digitale litteraturformidlingspraksis på Instagram.

Jeg har valgt at bruge den kvalitative interviewmetode med henblik på at komme så tæt som muligt på de nævnte aktørers oplevelse af den digitale formidling på Instagram både i forhold til formidler rollen og det fremtidige perspektiv for digital formidling.

Ligeledes har jeg valgt at tage udgangspunkt i Stig Hjarvards medialiseringsteori. Teorien kan belyse, hvordan fx digitale netværksmedier er blevet en integreret del af kulturelle praksisser og samfunds-

3

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

institutioners virke, og teorien kan ikke mindst sige noget om den indflydelse digitale netværks medier udøver ”(…) Med Internettet og mobile medier har de fleste kulturelle og samfundsmæssige institutioner som fx familie, erhvervsliv, museer og idræt fået tilføjet en mediemæssig dimension til deres eksisterende praksis (…)” (Hjarvard 2016, s. 8), hvilket er en udvikling i retning af, at medier får en stadig større relevans i flere og flere forskellige kontekster – også for offentlige institutioner som fx biblioteker.

Metode & Teori - Det kvalitative interview – det semi-strukturerede interview som metode Ofte samtaler vi med andre mennesker for at få at vide, hvordan de oplever verden, hvordan de tænker, handler m.m. Det har jeg også gjort. Jeg har valgt at benytte den kvalitative interview metode med en fænomenologisk tilgang for at få indblik i, dels hvordan litteraturformidleren og den digitale formidler fra Herlev Bibliotek beskriver deres litteraturformidling og -formidlingspraksis på Instagram, og dels hvordan henholdsvis forfatteren og publikum oplever den. Den kvalitative forskning er netop udviklet til ” (…) at belyse menneskelige oplevelser, erfaringsprocesser og det sociale liv … [man] … søger at forstå konkrete personer og sociale processer – hvordan mennesker tænker, føler, handler og bliver til i forskellige kontekster (…)” (Brinkmann&Tanggaard 2015, s. 13). I dette tilfælde er det særligt konteksten, der er ændret for formidlerne og modtagerne. Det er et helt nyt initiativ, at litteraturformidlingen foregår på Instagram. Via de kvalitative interview kan det give et indblik i og perspektiver på det nye litteraturformidlingstiltag fra henholdsvis formidlernes og modtagernes livsverdener. Begrebet ’livsverden’ går tilbage til fænomenologiens grundlægger, den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938), og betyder ’menneskets egen oplevelse og erfaring med verden’ – her bibliotekarens livsverden indenfor litteraturformidling.

Jeg har valgt at benytte den semistrukturerede kvalitative interviewform, da man med denne form tilstræber ” (…) at forstå menneskelivet ’inde fra’ livet selv – i de lokale praksisser, hvor livet leves – snarere end ’ude fra’ og på afstand (…)” (Ibid. S 14). Interviewet har altså ” (…) til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at meningsfortolke de beskrevne fænomener (…)” (Brinkmann 2014, s.39).

De to formidlere er blevet interviewet sammen, da deres formidlingspraksis hænger sammen. Litteraturformidleren er ansigtet ud ad til, mens den digitale formidler styrer de bagvedliggende processer, som fx at teknikken fungerer, svar til publikum i kommentarsporet undervejs etc. Jeg ville meget gerne have interviewet dem ansigt til ansigt på deres arbejdsplads for at fornemme

4

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

’hele’ personen bag ordene og det miljø de færdes i til dagligt, men det kunne ikke lade sig gøre, da alle biblioteker i Danmark igen er lukkede pga. pandemien. Det blev dog gennemført over Zoom på tilfredsstillende vis. Mit interview med Herlev Biblioteks chef, Linda Klingenberg, har samme udgangspunkt. Forfatteren, Helle Helle og publikum har fået tilsendt deres spørgsmål til besvarelse. Min analytiske tilgang til interviewene med interviewpersonerne, har primært koncentreret sig om ’hvad’ der blev kommunikeret for at komme på så tæt hold af, hvad den ’virkelighed’ består af sådan som de nævnte aktører oplever den på Instagram. Under interviewene har jeg bevidst for søgt at forholde mig receptivt i interviewsituationerne, for at påvirke den interviewedes fortælling så lidt som muligt. At få deres nuancerede beskrivelser af den ’faglige gøren’ og de ’professionelles’ tanker har haft absolut topprioritet. Det ” (…) semistrukturerede interview [kan] bedre udnytte dialogens vidensproducerende potentialer ved at give et meget større spillerum for opfølgning på de vinkler, interviewpersonen anser for vigtige (…)” (Brinkmann 2014, s. 38). Jeg har derfor været opmærksom på at fokusere samtalen på de spørgsmål, jeg fandt væsentligst at få besvaret, også i forhold til samtalens forløb.

Medialiseringsteori

Jeg har valgt medialiseringsteorien som teoretisk linse, fordi den netop omhandler mediernes betydning i kultur og samfund. Medialiseringsteorien kan belyse, hvordan både massemedier og digitale netværksmedier, som fx i dette tilfælde Herlev Biblioteks brug af Instagram til deres digitale litteraturformidling, er blevet en integreret del af kulturelle praksisser og samfundsinstitutioners virke. Medialiseringens Godfather herhjemme, professor Stig Hjarvard (f.1960), definerer medialiseringsbegrebet som "(…) de processer, hvorigennem medierne får en intensiveret og ændret betydning i kultur og samfund, og hvor forskellige samfundsmæssige institutioner og kulturelle domæner bliver afhængige af medierne og deres logikker (…)” (Hjarvard 2016: 29). Medialiseringen vedrører altså samspillet mellem medier, kultur og samfund, derfor kan man ikke alene kigge på teorier om medier, man må også se på det i en kultursociologisk forståelsesramme. Stig Hjarvard trækker især på ’ny-institutionel’ teori og ’strukturationsteorien’. De to teorier er hver for sig meget interessante, men de vil ikke blive inddraget i nærværende opgave. Medierne er blevet en integreret del af vores kultur og samfund. De fleste mennesker bruger et utal af medier i hjemmet, på arbejde og i fritiden. Sådan er det også blevet for de offentlige og statslige institutioner, fx museer, arkiver og biblioteker, hvor medietilstedeværelsen er blevet en naturlig og

5

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

upåfaldende realitet. Det er ikke selve medierne og deres logik, der er årsagen til at medialiseringen finder sted. Nej, årsagen til at medierne tages i anvendelse er, at de ” (…) gradvis kommer til at fremstå som relevante for forskellige samfundsinstitutioner og deres virke (…)” (Hjarvard 2016: 59). I forbindelse med formidlingen af litteratur på Herlev Bibliotek tager medialiseringen afsæt i, at nogle litteraturformidlere ” (…) kan se nytten i at bruge medierne til at realisere egne mål (…)” (Ibid.: 59). Det ses i større grad i det politiske liv, hvor politikere i stor stil benytter de sociale medier til fx at komme i kontakt med vælgerne. Når medierne kommer til at fremstå som relevante for litteraturformidlerne hænger det sammen med, at de har set andre aktører have succes med at anvende medierne til forskellige formål. Medierne giver en ny mulighed for deres litteratur formidlingspraksis. Det hænger naturligvis sammen med mediernes egenskaber og funktionaliteter, i forhold til afholdelse af litteraturarrangementer og i at holde kontakten til lånerne. At medialiseringsteorien peger på mediernes relevans, er i særlig grad interessant i forhold til at kunne besvare problemformuleringens sidste del, nemlig om der er et fremtidigt perspektiv i at bibliotekets formidling af litteratur foregår på de sociale medier.

Herlev Bibliotek: En beskrivelse af den digital litteraturformidling for voksne på instagram For at give indsigt i Herlev Biblioteks seneste tiltag på Instagram, nemlig digitale litteraturformidling, vil jeg her give en kort beskrivelse af tiltagets tilblivelse og udformning.

Under nedlukningen af samfundet har Herlev Bibliotek ’opfundet’ en digital udgave via Instagram LIVE formatet af de ellers fysiske forfattermøde på biblioteket – og derved gøre deres litteratur formidling digital og tilgængelig. De to mennesker bag selve konceptet er Nanna Damsgaard-Larsen, litteraturformidler og Cecilie Lyneborg, digital formidler. Nanna står for selve interviewet og er derfor ansigtet udadtil i LIVEsene, imens Cecilie er ”bag skærmen” og styrer slagets gang samt selve den digitale og visuelle formidling via Instagram posts og stories. Nanna og Cecilie har forud for LIVEsne i de sidste fire år opbygget Herlev Biblioteks Instagramprofil i form af boganbefalinger – ’Bookstagrams’, visuelt, æstetiske, opsatte billeder af bøger, de anbefaler. Instagram LIVE-formatet via IGTV er det nye tiltag i deres online litteraturformidling.

Inspirationen til det nye tiltag fik Nanna ved hver morgen at følge ’cremedronningen’ Andrea Elisabeth Rudolph guide i serum og ansigtsmassage. Det blev sendt fra hendes badeværelse via funktionen IGTV på Instagram. Dette førte til ideen om en LIVE læseklub i et samarbejde med

6

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

bloggeren og influenceren Emily Salomon, som de i lang tid havde ønsket at ’hooke’ op med pga. hendes store ’bogpassion’, og ikke mindst hendes 60.000 følgere.

Selve LIVEn bliver afviklet ved at Emily Salomon fungerer som oplæser af en på forhånd udvalgt bøger, som skifter fra gang til gang, hvorefter forfatteren af den respektive bog støder til i LIVEn og bliver interviewet af Nanna. Hver LIVE tager en times tid. De forfattere der har deltaget i Herlev Biblioteks Instagram LIVE events, har Nanna og Cecilie kontaktet via Instagrams pb-funktion. Den digitale formidling fungerer også ved at Nanna og Cecilie med egne ord ’varmer op’ inden hver uges LIVE igennem Instagram stories og posts, hvor næste LIVEs bog er sat lækkert op i et ’Bookstagram’ med introducerende tekst til bogen. Efter en endt LIVE ’varmer de så ned’ igen via stories, hvor de bl.a. fremhæver de bøger som blev nævnt undervejs eller eventuelle delinger af screenshots fra de brugere, der deltog i LIVEn.

Det er vigtigt at pointere her, at alle bøgerne der er blevet brugt og bruges til Herlev Biblioteks Instagram LIVEs er tilgængelige for alle på eReolen, og derfor er man ikke afhængig af at skulle have fat i den fysiske bog, hvilket var svært i perioden.

Selve mediet Instagram som social netværksplatform har for Nanna (NA) og Cecilie (CE) givet lidt udfordringer undervejs i deres LIVE-forløb, da der konstant har været udvikling af selve formatet og tekniske ændringer ” (…) I starten da vi sendte LIVE så var det tilgængeligt 24 timer og lige pludselig blev det lavet om til IGTV […] og man kunne ikke gemme […] der har være så mange ændringer i de her formater i og med brugen er steget […] men nu kan man gemme sit IGTV (…)”(CE). De har derfor været nødsaget til at gå med på mediets præmisser, og hele tiden måtte være omstillings-parate. Men Instagram har ændret i deres formater ’i og med brugen er steget’ – påvirkningen går altså begge veje ” (…) det er ikke kun omverdenen, der tilpasser sig medierne, men også medierne tilpasse sig omverdenen (…)” (Hjarvard 2016:49).

Litteraturformidling og litteraturformidlerens roller

Et af opgavens hovedomdrejningspunkter er litteraturformidlerens rolle. Det er derfor vigtigt at definere, hvad formidling er for en størrelse og på den måde få et perspektiv på litteratur formidlerens forskellige formidlingsroller i biblioteksregi.

For en god ordens skyld vil jeg nævne at formidlingen, formidlerens rolle og disses rationaler har udviklet sig i takt med, at biblioteksinstitutionen og samfundet har ændret sig. Lektor Rasmus Grøn opererer i sin Ph.d.-afhandling ”Oplevelsens rammer” med tre formidlingshistoriske faser: ’Den

7

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

konformative fase (1920-1965), ’Den formative fase’ (1965-2000) og ’Den performative fase’ (2000- til i dag) – fra et dannelsesrationale til et oplevelsesrationale. Det er med afsæt i sidstnævnte fases oplevelsesrationaler om, nyhedsværdi, aktualitet og iscenesættelse af litterære oplevelser, der er udgangspunktet for nærværende opgave.

I denne fase forventes bibliotekaren at levere en udadvendt, ekspressiv og effektiv formidling. Det kommer til udtryk ved, at ” (…) man ikke længere kan ’nøjes’ med at opfylde behov ved at stille litteratur til rådighed, men må skabe behov ved aktivt at sælge kulturvaren (…)” (Grøn 2010: 230). Og dette synspunkt udbygges en i artikel af Grøn og Gitte Balling fra 2012 ” (…) Det fører til, at selve det kulturelle indhold får en mere sekundær betydning i forhold til brugernes udbytte af dette indhold, hvorfor man kan tale om et skifte fra kulturformidler – til en oplevelsesformidlende identitet (…)”. I den betydning bliver formidlingens opgave, at ” (…) udvælge og synliggøre litterære tekster på en måde, som tjente[r] ’kundens’ selvhjulpne opfyldelse af selvdefinerede behov (…)” (Grøn 2012) – den oplevelsesorienterede litteraturformidling er altså kendetegnet ved en personlig gørelse af formidlingen, hvor læseren efterspørger formidlerens personlige erfaring som læser. Det udvisker ” (…) grænserne mellem såvel institutionel og privat formidling som mellem formidler og modtager, og betoner bibliotekets rolle som scene for denne kommunikation (…)”(Ibid.:59). Med dette in mente bringer det os videre til en definition af begrebet ’litteraturformidling, og til at se nærmere på litteraturformidlerens forskellige roller i de efterfølgende afsnit.

Fokus på Litteraturformidling og formidlingsrollen

I følge Den Danske Ordbog er det ’At formidle’, ”at viderebringe fx viden eller erfaring til et publikum ved at fungere som mellemled” – altså nogen formidler noget til nogen, en afsender, et budskab og en modtager; det vil sige ” (…) formidlingsbegrebet således indrammer og rummer noget grundlæggende relationelt i betydningen at være forbindelsen, der sætter nogen eller noget i relation til noget andet og formidler principielt her igennem informationer, budskaber, viden, oplevelser (…)” (Gudiksen 2005: 32).

Men udover at begrebet er relationelt, så er det også begrundet i dets ” (…) situationsbundne og situationsagtige karakter. Vi taler således om informationsformidling, personlig formidling, faglig formidling, kulturformidling, elektronisk formidling (…)” (Gudiksen 2005: 31). Formidlingsbegrebets situationsbundenhed og flertydighed gør det rummeligt, og ikke mindst brugbart i mange sammen hænge. Formidlingsbegrebet er kontekstafhængigt, har en indre logik ” (…) mellem to værender er

8

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

de to værender hver især hvad de er ved den anden. De viser gensidigt hen til hinanden. De er ikke identiske med sig selv, men er hvad de er i kraft af hinanden (…)” (Ibid.2005: 33). Formidlingens situationsbundethed og kontekstafhængighed får vi bekræftet i det følgende citat af CE ” (…) Hele tiden, at være skarp på, hvad er det for arrangementer, aktiviteter eller møder mellem mennesker, der passer til fysisk og hvad passet til det medie og det medie og det medie. For der er en forskel på at formidle på Facebook og Instagram, og så holde læsekreds fysisk (…)”.

Ligesom man i kommunikationsprocessen kan fokusere på meddelsens delelementer og rela tionerne mellem disse, ser Gudiksen, at det samme er tilfældet, når vi taler om formidling. På den baggrund formulerer han en tredelt forståelse af formidling, henholdsvis som 1) transmission, 2) udveksling og tolkning og 3) forandring.

Ved formidling som ’transmission’ indebærer det, at man kan forudsige resultatet, eller som han selv siger ” (…) Interessen er her meget fokuseret på effektivitet og nøjagtighed … […] … i tilfælde af ikke optimal formidling, vil [man] gå retrospektivt til værks og forsøge at identificere, hvor fejlen kan lokaliseres i forløbet hos formidleren, (…)” (Gudiksen 2005: 33). Man er optaget af resultatet. Ved ’udveksling og fortolkning’ skabes ” (…) mening og betydning i en kulturel kontekst (…) (Gudiksen 2005: 34) og her ” (…) opfattes en ikke optimal formidling i forhold til det intenderede, her ikke nødvendigvis som en fejl ved selve formidlingsprocessen (…)” (Gudiksen 2005: 34), men kan have mange årsager fx modtagere, situation m.v. I denne forståelse flyttes fokus fra formidleren til den, der modtager fx budskabet, oplevelsen, og hvordan den giver mening for modtageren. Ved formidling som ’forandring’, som er den mest interessante for nærværende opgave, er det interaktionen og dialogen, der er i fokus, hvilket vil sige ” (…) at samtidig som formidlingen utføres med en intensjon, en bevissthet og viten om hva skal gjøres, og hvordan, anerkjennes også det uforutsigbare, at formidlingens praksis bliver til og forandrer seg underveis (…)” (Ridderstrøm og Vold 2015: 22). Fx vil et møde med en forfatter blive påvirket af omgivelserne, om det er et fysisk eller digitalt arrangement, og af dem der er deltager ved arrangementet. Der er tale om et dialektisk forhold og det er ikke muligt entydigt og på forhånd at bestemme, hvordan det bliver i forhold til vores oplevelse af det ” (…) det er formidlingen selv som handling, som er (…)” (Gudiksen 2005: 37), hvilket der sættes tyk streg under i det følgende citat ” (…) biblioteksverdenens kultur formidling, der drejer sig om formidling af litteratur foretaget af biblioteksformidlere, hvor selve formidlingen er en del af litteraturoplevelsen (...)” (Laskie 2017: 84). Når det bliver selve måden at

9

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

formidle på, der bliver omdrejningspunktet, er det formidleren som person, der trækkes helt ind i centrum ” (…) en synlig, subjektiv fortolker og kuratorpersona […] som altid skaber betydning og […] bidrager til kulturel værdisætning (…) (Hansen 2019:415). Det er dels i rollen som denne formidler og kuratorpersona, vi oplever Herlev Biblioteks litteraturformidler, Nanna Damsgaard-Larsen, når biblioteket går LIVE på det sociale netværksmedie Instagram, kaldet influencer; ’bibliotekarens’ ” (…) professionsfaglighed er en dynamisk størrelse, som hele tiden ændrer sig i takt med skiftende omgivelser (…)” (Laskie 2017: 50). Udover den ’kulturelle værdisætning’, er teknologi ” (…) en stærk drivkraft for udvikling af nye praksisomgivelser (…)”(Ibid.:51).

Formidleren som ’en synlig, subjektiv fortolker og kuratorpersona’ – begrebet kurator og rollen som kurator er der fokus på i det næste afsnit. Jeg vender tilbage til formidleren som ’influencer’ i et senere afsnit.

Fokus på formidleren som kurator

Med professionaliseringen af bibliotekaren, omtalt indledningsvis, og med bevægelsen fra et dannelsesrationale til et oplevelsesrationale in mente er det naturligt at formidlerens rolle, også er i bevægelse.

Begrebet ’kurator’ er hentet ind fra museumsverdenen og betyder ifølge Den Danske Ordbog: ”En person som arrangerer udstillinger og udvælger de genstande eller værker der skal vises”. For kunsthistorikeren og den ’klassiske’ kurator var idealet at præsentere udstillinger ” (…) ”objektivt” og ”sagligt”, som var genstandene/kunstværkerne udvalgt, selekteret, præsenteret med en usynlig hånd, der kunne vise ”den sande fortælling” (…)” (Hansen 2019: 412). Kuratorrollen har sidenhen udviklet sig fra en diskret ’kustode’ til freelancekuratorens ’indiskrete’ fortolkninger – også benævnt som Den kuratoriske vending, hvor forståelsen af begrebet forskydes fra ’kuratering’, som stiler mod et slutprodukt, fx en udstilling, til det ’kuratoriske’, som ” (…) at udvikle ’vidensbegivenheder’ og vægter proces frem for produkt (…)” (Ibid.:424). Begrebet kalder på publikum og dermed også på social interaktion. I den forståelse ser jeg et sammenfald med Gudiksens tredje formidlings forståelsesbegreb, ’forandring’, og det er, hvad vi ser på bibliotekerne i dag i formidlernes tilgang til formidlingen, og i den palet af litterære tilbud, hvor brugerne netop er inviteret med indenfor – nemlig ” (…) for at fremme social interaktion og sociale ’relationer’, som deltagelse og aktivering af publikum (…)” (Ibid.: 424) – både i det fysiske som det virtuelle rum.

10

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

Begrebet ’at kuratere’ og brugen af det har udviklet sig over fire årtier. Ifølge Den Danske Ordbog betyder ’kuratere’ – ” at udvælge (og arrangere) de genstande eller værker der skal udstilles på en udstilling typisk efter et bestemt princip eller tema”. Ud fra kunsthistoriker og kurator Dorthea von Hantelmann (1969) udsagn, handler ’det kuratoriske’ begreb i dag primært om at foretage valg og

kuratorens arbejde er udvælgelse og selektion ” (…) De er ikke kun eksperter i at udvælge, men også i at forstå interaktionen mellem mennesker og genstand, som noget helt fundamentalt i forbruger kulturen. De ved, hvordan man producerer betydning ved at udvælge genstande. Som hver skal have deres tid, deres plads, være perfekt placeret og perfekt udvalgt (…) Det svarer fuldstændigt til individet i det (højtudviklede) forbrugssamfund; her skal individet ikke blot være i stand til at vælge, men skal også vide, hvordan han eller hun forbinder sine valg til en meningsfuld form, hvad enten det nu gælder personlighed eller livsstil (…)” (Ibid. 2019: 427-28).

Som Anthony Giddens (1938) beskrev i 1994 i Modernitetens konsekvenser, er vi nødsaget til at være konstant refleksive, træffe valg og ikke mindst kunne argumentere for dem. Forskellen på den gang og i dag er den kolossale informationsmængde, nye medier og platforme som digitaliseringen har bragt med sig. Der en kæmpe palet af kulturtilbud, arrangementer, events m.m. i rå mængder, som vi skal forholde os til og vælge blandt med tanke på den begrænsede tid, vi hver især har til rådighed. I min optik får kuratoren i dag en af de vigtigste roller, nemlig som en fortolker for os af informationsstrømmene. På den måde kan de hjælpe os med til at skabe mening i vores tilværelse på de mange forskellige livsarenaer og platforme, vi agerer på – ” (…) [det] handler ikke kun om livsstil i form af forbrug […] for de nye generationer foregår den daglige ’kuratering’ af billeder og begivenheder og sociale forbindelser ikke mindst på de sociale medier (…)” (Hansen 2019:428). Hvilket CE fremhæver i interviewet omkring fænomenet ’influencere’ ” (…) at folk har svært ved at vide, hvad de skal vælge, altså om det er, hvad de skal spise til aftensmad, hvilke restauranter jeg skal gå på rejse hen eller hvilke tøjmærker, der nu er rigtigt at købe i forhold til klima og så videre og så videre. Derfor bruger vi jo de her influencere eller nogle der fortæller os og hjælper os på vej til at tage et valg. Og der ser jeg også klart Nanna som den litteraturinfluencer (…)”. Kuratoren kan derfor repræsentere et kritisk kulturmanagement og stå som indbegrebet af det højtudviklede samfunds ’idealforbruger’ eller ligefrem en ’mønsterudvælger’. Kuratoren har fået en prominent position, så markant, at også andre faglige profiler agerer som kuratorer. CE udtrykker sig på denne måde om litteraturformidlerens ’kuratorrolle’, ved at fortælle om deres tilgang til

11

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

litteraturformidlingen på Instagram – en ” (…) lidt mere visuel og æstetiske tilgang til litteratur formidlingen og på instagram, der kunne vi ligesom få lov til at lege med litteraturen på en anden måde og lave en anden slags opstilling […] give en sanselig appetizer til et stykke litteratur […] Og så for den målgruppe der er på instagram – dem ser vi selvfølgelig også på biblioteket, men her, der kunne vi ligesom nå dem på en anden måde, og lægge os ind imellem deres daglige forbrug af inspirationsting, de finder på instagram. Vi vil gerne ligge sådan lige midt imellem alt deres andet, deres daglige digitale forbrug (…)”.

Og CE fortsætter med at fortæller ” (…) at kunne finde nogle steder i litteraturen som man kunne åbne op [...] selv sætte litteraturen i kontekst til, eller i relation til hinanden under nogle temaer […] vi kørte kagelitteratur […]. Alle mulige kager, og så havde vi en lokal bagedystdeltager, som bagte imens Nanna læste op, altså bagte bøger fra litteraturen (…)”. I begge eksempler kan vi se den bevidste kurateren og et ’bevidst kuratorisk greb’, både i forhold til indhold, udtryk og målgruppe, men også i forhold til valg medieplatform. ’Det kuratoriske greb’ en noget der foregår ’backstage’ i formidlernes eget maskinrum og kommer til udtryk ’frontstage’ alt efter situation, kontekst, tema, fysisk som digitalt; og formidleren ’frontstage’ kan dermed have flere forskellige titler fx bibliotekar, litteraturformidler, influencer eller ’litteraturinfluencer’, som Cecilie brugte om Nanna. I forhold til litteraturformidling på netværksmediet Instagram udnyttes dets affordances, nemlig ” (…) [m]ediernes egne institutionelle, tekniske og æstetiske egenskaber eller affordances [som] kan muliggøre, begrænse og strukturere aktørers handlinger og forestillinger (…)” (Hjarvard 2016: 58). Instagrams affordances, fx stories, IGTV og kommentarsporet, bliver vigtige redskaber både for formidlingspraksissen, men også for det sociale og relationelle aspekt i forhold til brugerprofilerne. Vi kan tale om, at medialiseringen udfolder sig ved at mediet, Instagram, kommer til at fremstå som relevant for biblioteksinstitutionen og dens litteraturformidlingspraksis. I det her tilfælde udspringer medialiseringen af, at nogle konkrete aktører, formidlerne på Herlev bibliotek ” (…) kan se nytten i at bruge medierne til at realisere egne mål (…)” (Hjarvard 2019: 59), nemlig, som et ’litteratur formidlingsredskab’.

Da NA og CE som de første lancerer ’online’ litteraturformidling på et socialt netværksmedie i biblioteksregi, har de ’kick startet’ en medialiseringsproces, nemlig biblioteksinstitutionens integration af sociale netværksmedier i deres litteraturformidlingspraksis. Og lige som bibliotekerne allerede har ” (…) erobret en plads i arenaen for fysisk [litteratur]formidling (…)” (#Bogsnak 2016:

12

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

4), kan de på baggrund af det nye tiltag, erobre en tilsvarende plads på den digitale arena. Indtil videre har flere biblioteker landet over deltaget i et webinar om ’Digital litteraturformidling’ afholdt af Centralbiblioteket, forestået af Nanna Damsgaard-Larsen, for at lade sig inspirere af den nye praksis. Det har ført til at flere og flere biblioteker rundt omkring i landet sender ’LIVE’ fra enten Instagram eller Facebook.

På det sociale netværksmedie, Instagram, bruger man ordet ’influencer’, når man taler om at formidle – et fænomen, der er defineret og begrebsliggjort af mediet selv. I det næste afsnit vil jeg kigge nærmere på fænomenet og sociale netværksmediers overordnede betydning.

Fokus på sociale netværksmedier

Da Instagram er et socialt netværksmedie. Derfor er det naturligt at bringe en definition og begrebsliggøre, hvad et socialt netværksmedie vil sige, men også tage et kig på udtrykket ’de sociale medier’ for at kunne skelne dem fra hinanden. Herefter vil jeg udfolde fænomenet ’influencer’ og hvad det består af.

(…) Sociale medier bruges i dag som en samlebetegnelse for en bred vifte af tjenester, der tillader olinebrugere at interagere med hinanden omkring brugerpubliceret indhold (…)”, sådan skriver Associerede Professor i Digitale og Social Medier ved ITU, Lisbeth Klastrup om fænomenet ’sociale medier’. Sociale medier er altså et overbegreb for digitale sociale tjenester og websites. Ligesom litteraturen, kan sociale medier også inddeles i genrer, softwaregenrer; genren afhænger af tjenesternes funktionalitet, dels deres ’media richness’ og grad af personlige udtryksform. ’Media richness’ vil jeg komme tilbage til senere i afsnittet.

Et socialt netværksmedie er en kommunikationsplatform baseret på brugergenreret indhold sådan definerer to forskere i teknologi og sociale medier, Nicole Ellison og Danah Boyd (1977):

(Klastrup 2016:37)

13

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

Klastrup læner sig op ad deres definition, men præciserer at ’participants’ eller ’brugere’ i hendes optik også inddrager netværksmediet til professionelt brug ” (…) En bruger kan også være en professionel aktør, en organisation, en virksomhed (…)” (Klastrup 2016: 37) – og brugen af et socialt netværksmedie kan ud over at være social- og indholdsorienteret, have en instrumentel- eller oplevelsesorienteret tilgang. Det er den oplevelsesorienterede tilgang, der er interessant i forhold til aktørernes roller, formidlerne af Herlevs LIVE-sessions, fordi deres anvendelse af mediet ” (…) er orienteret mod oplevelsen i sig selv, som det at blive underholdt (…)”(Ibid.:48) – desuden at socialisere og ’hænge ud’ omkring litteratur.

Forfatteren Helle Helle fremstiller her sin oplevelse og reaktion på en LIVE-session ” (…) Det var en utrolig god og opløftende oplevelse at medvirke til samtalen på Instagram […] Jeg var meget overrasket over det store nærvær og følelsen af fællesskab, der med det samme opstod […] Det overraskende ved den digitale samtale var, at selv om afstanden jo var enorm, føltes nærværet stort - i kraft af de kommentarer, emojis etc. som deltagerne sendte undervejs […] Det gav en følelse af en større "lethed" i samtalen, vi sprang mere fra et emne til et andet. Der var ikke den "stramhed", som fordres ved en samtale på en scene, men til gengæld måske en større naturlighed? (…)” (Helle Helle, forfatter).

Og Maria fra publikum fortæller, at ” (…) LIVE versionen [i forhold til det fysiske møde] har givet en helt anden føling med både forfattere og andre læsere. Interviewene forekommer mere umiddelbare (fx Helle Helle om Bob) og har bidraget til en stor følelse af fællesskab med andre læsere. Så LIVE formatet kan bestemt noget andet og lige så godt, som det fysiske møde kan (…)”. Som nævnt tidligere afhænger tjenesternes genrer af deres funktionalitet. Instagram er baseret på ’media richness’, hvilket betegner mediets ” (…) evne til at skabe en oplevelse af social tilstede værelse og til at formidle information, hvor den sociale tilstedeværelse vurderes ud fra graden af umiddelbarhed i kommunikationen (…)” (Klastrup 2016:20). Det vil sige at en person, der er til stede i det samme rum vil opleves som mere nærværende, end hvis man kommunikerer med personen via fx e-mail. Instagram, som er et audiovisuelt medie, kan formidle kropssprog og stemmeføring fx via funktionaliteten, IGTV, og man kan derfor bedre styre, hvordan det formidlede indhold lanceres og forstås, hvilket vi ser både i Helle Helles og Marias udtalelser som fx ’stort nærvær’ og ’følelse af fællesskab’, og som vi også ser Herlevs formidlere udnytte i deres tilgang til formidlingen på Instagram – nemlig ønsket om at ” (…) give en sanselig appetizer til et stykke litteratur [ved at] vi

14

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

kørte kagelitteratur (…)”. Det understreger NA i det næste ved at sige ” (…) at nu spiser vi det her, og det er den stemning, som der er i bogen, som vi nu vil prøve at fremprovokere her foran skærmen. Det er ligesom en videreudbygning af, hvad vi allerede havde fået prøvet af i det fysiske rum (…)”. Andre affordances Instagram som formidlerne benytter er ’stories’ og ’posts’. Med ’stories’ og ’posts’ kan ” (…) man kan ’varme op’ til et event på en helt anden måde og ’varme ned’ på et event på en helt anden måde, fordi man ved at folk bliver der [online] (…)”. Gennem alle de nævnte affordances kan formidlerne give publikum en anden oplevelse, et andet nærvær – opbygge en tillid, både før, under og efter, end hvis det foregik til et fysisk arrangement på biblioteket. I ’Evalueringsrapporten #Bogsnak’, understreges det, at biblioteket, som institution, kan udnytte den tillid og den unikke rolle, de har som kulturinstitution i samfundet ved netop at benytte de sociale netværksmedier. De ” (…) åbner op for, at individuelle formidlere kan udnytte deres sociale netværk og aktører i det litterære kredsløb og kan stå i kontrast til den generelle og uniforme formidling i kraft af deres unikke personprofiler, personlige smag og viden (…)”. Hvilket betyder, at formidlernes personaliserede kommunikation og formidling, via Instagrams affordances, kan give publikum en ægte, autentisk og specialiseret oplevelse af litteratur i kraft af deres litterære ekspertise. Bibliotekerne har indtil nu primært benyttet de sociale netværksmedier som markeds føringskanal til nyhedsdeling og information om åbningstider. Vi ser nu i Herlevs personaliserede, litterære formidlingstiltag, at det er blevet tid for bibliotekerne til at ’markedsføre’ deres kerneopgave, at formidle litteratur, og som Herlev bibliotekschef, Linda Klingenberg (LK), siger: skal vi ”(…) konkurrere på det der vores kerneopgave – det er det med at sige, at vi er de dygtigste til det der med at formidle litteratur og det er vi dygtigere til end en tilfældig boghandler i Virum […] der [er] også aviser, cafeer og banker, der ligesom træder ind og nu skal de lave forfatterarrangementer, forfattermøder, fordi bogen på en eller anden måde har fået en renæssance (…)”. Særligt sidste del af LK’s citat understreger vigtigheden af bibliotekets litteraturformidlere skal være med til at kvalificere den samtale om litteratur, der foregår på de sociale netværksmedier. Det skal de i kraft af deres professionalisme og den faglige viden, de besidder. En samtale som allerede er nået langt ind i de fleste menneskers hverdagsliv.

Når de fagprofessionelle litteraturformidlere flytter ’formidlingsrum’ eller flytter deres formidling til et andet medie, skifter de titel til en for mediet fastsat betegnelse. Instagram bruger betegnelsen ’influencer’ som udtryk for formidlerrollen. Det vil jeg komme ind på i det næste afsnit.

15

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

Fokus på formidleren som influencer

Jeg finder det vigtigt faktuelt at fastslå, hvordan fænomenet ’influencer’ er opstået og hvad det vil sige, fordi det både er en ny formidlingssituation og en ny ’formidlingsrolle’ for formidlerne, der ser dagens lys på biblioteket. Fænomenet ’influencer’ kendte jeg i forvejen, men jeg stødte på det i biblioteksregi i et interview med NA ”Om litteraturformidling på Instagram” i tidsskriftet Bib·forum – og for NA lå der en ambition her på bibliotekets vegne, hvilket jeg vender tilbage til. Fænomenet ’influencer’ er ’født’ indenfor de seneste ti år – “ (…) a new marketing phenomenon was emerging: the influencer. This was an individual with a significant personal audience but who […], was perceived as sufficiently ‘ordinary’ to act as a trusted source of advice. Someone who did ‘being ordinary’ well enough to disguise the fact they were being paid to promote products (…)” (Giles 2018: 155). Det er et fænomen som er udsprunget af det sociale netværksmedie, Instagram ” (…) Chief among these is the rise of Instagram, launched (as an app) in 2010 and sold to Facebook in 2012. While envisaged as a social network rather than a promotional tool as such, Instagram’s visual focus is thought to have contributed to the popularity of the ‘selfie’ and the use of images in general that favour certain types of self-presentation (…)” (Ibid.: 156).

Som indikeret tidligere poppede ordet ’influencer’ op inden mit eget interview med de to formidlere. NA udtalte i til tidsskriftet Bib·forum, at ” (…) I en tid, hvor influencere spiller en stor rolle, ville det være fedt, hvis bibliotekerne blev den primære influencer på litteraturområdet og derigennem påvirkede folk til at læse mere (…)”. ’Primære influencer’ var en markant og ambitiøs udtalelse i biblioteksregi, fordi mine associationer gik i retning af en personlig brugerprofil og noget kommercielt.

Derfor stillede jeg dem spørgsmålet: ”I har nævnt i et andet interview, at I faktisk godt kunne tænke jer at nå hen til, at det var biblioteket, der ligesom var influencer. Hvad er jeres tanker omkring det? […] Hvordan ser I sådan biblioteket som en influencer?” Cecilie svarer ”… altså vi har jo Nanna, som

også er blevet vores ansigt på vores Insta. Og jeg er helt sikker på, at der sidder en gruppe som connecter med Nanna og ser alt, hvad hun laver, uanset hvilken forfatter hun egentlig inviterer ind, fordi det er Nanna, der interviewer […] en influencer det er en man stoler på og en man har en eller anden connection med og kan spejle sig selv i.” Og Nanna fortsætter ”… Det, der med, at man har, det der venindeelement. Altså langt de fleste, når man arbejder med spørgeskemaer: “hvor finder du din næste anbefaling?” Så siger folk altid sådan “det er fra en ven”. Altså en ven står altid aller, aller

16

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

øverst på [listen over], hvem man får anbefalinger af, uanset hvor du spørger. Og så står en bib liotekar ret langt nede på listen […] Men hvis man kunne få folk til at svare, at det var […] via bibliotekets Instagramprofil, fordi den netop har den her sådan venindeagtige følelse […] Som fx med Emmeli Salomon. Jeg kender hendes stil, jeg ved, at hvis hun køber en sofa, så er det måske også en sofa for mig. Det er jo sådan en lidt kommerciel måde at tænke på.” Det kommercielle slår igennem tilbage i 1980’erne og tager sit afsæt i New Public Management. En tankegang som byder på effektivisering, smidiggørelse og brugerorientering af den offentlige sektor. Det bliver derfor biblioteksinstitutionens raison d’etre at servicere og tilfredsstille ’kundernes’ behov. Det interessante ved det kommercielle perspektiv i denne sammenhæng er netop, at biblioteket ikke er kommercielt på den der private-virksomheds-kommercielle måde; og derfor handler det for Herlev Bibliotek, og biblioteket som institution, i langt højere grad om, hvordan biblioteket og litteraturformidlerene dels fortsat kan løfte deres kerneopgave og dels kan gøre sig ’interessante nok’ overfor et publikum på de sociale netværkstjenester, så de netop opnår at være primære influencere på litteraturområdet ”(…) de professionelle aktører [bliver] derfor nødt til at overtale brugerne til at følge netop deres brand. [De] må derfor tilbyde information, aktiviteter, kundeservice og underholdning, der er så interessant, at kunderne lægger mærke til dem (…)” (Klastrup 2017:19). De sociale netværkstjenester stiller både design, navigation og funktionalitet til rådighed, men designet er jo ens for alle, som skal kommunikere eller formidle strategisk. Derfor er evnen til at skille sig ud af stor betydning for at tiltrække sig opmærksomhed. Herlev biblioteks formidlere skiller sig netop ud ved at være ’first movers’ for bibliotekets digitale litteraturformidling ved benytte Instagram som platform – på den måde gør de deres eget bibliotek interessant, men i det hele taget også biblioteket som litteraturformidlende institution. Som NA siger: Det er ” (…) fordi Cecilie og jeg banker mode i det (...)”, men i min optik er det mere end det. Deres tiltag vil danne skole for fremtidens litteraturformidling på bibliotekerne. Det vil jeg vende tilbage til i opgavens sidste afsnit om ’ Fremtidens digitale litteraturformidling’. ’Venindeelementet’, som NA også nævner, vil jeg trække frem, fordi det har en central betydning i forhold til fænomenet ’influencer’. For i en undersøgelse foretaget af YouGov i 2015 viser det sig, at de anbefalinger vi stoler mest på, er dem vi får fra henholdsvis venner, familie eller bekendte. Derfor har fx en institutions adfærd – måde at imødekomme og tale med følgere en stor indflyd else på, hvordan de vil blive opfattet og den troværdighed, de vil høste. Den danske retoriker

17

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

Elisabeth Hoff-Clausen opererer i sin bog ’Online ethos’, med at opfattelsen af en afsenders tro værdighed og karakter er en ’kollaborativ konstruktion’ som falder i tre dele: ” (…) 1) rammesætning for kommunikation i form af valg af platform og stemme, 2) opbygning af relationen til publikum og ens interaktion med dem og 3) den vedvarende og lyttende vedligeholdelse af den opmærksomhed man […] har erobret (…)” (Klastrup 2017:24).

Jeg vil i al korthed runde Herlev biblioteks kollaborative konstruktion for at vise den måde de skaber en troværdig relation til publikum:1) Rammen er Instagram (affordances in mente) og NA’s stemme er personlig [bilag 3], en ” (…) ’menneskelig stemme’ er en afgørende faktor om man udvikler (mere) positive følelser for brandet over tid (…)”(Ibid.), 2) I interaktionen med følgerne er de tilstede. CE, den digitale formidler, tager sig af og reagerer hurtigt på henvendelser i kommentar sporet både før, undervejs og efter LIVEn. 3) Den vedvarende, lyttende opmærksomhed skaber formidlerne ved at række ud til følgerne og fx opmuntre folk til at dele deres læsested, læsesnack, tage screenshots undervejs og dele egne anbefalinger bagefter. Ved at anlægge ovennævnte kommunikative strategi opnår formidlerne en høj grad af troværdighed, fordi de virker autentiske og ægte; og i deres rækken ud til følgerne, viser de dem anerkendelse ” (…) vi [har] ikke arbejdet så meget med interaktion inden de her LIVE. Altså i det hele taget med de her kommentarer […] Men det har vi jo set nu, at hvor meget værdi der kan være i interaktion. Så både ligesom kommentarer under billeder, kommentarer imens man har LIVEs og også privatbeskeder. Jeg synes, vi oplever alle tre kommunikationsformer på instagram og det er overvejende positivt (…)”. Det er på det grundlag, at NA og CE opnår at blive følgernes ’veninder’ og ’litteraturinfluencere’, som man har tillid til. Og i et strategisk perspektiv, at de har ’hooket’ op med den populære influencer Emily Salomon, har været befordrende for troværdigheden. Den populære influencer cementerer ’venindeskabet’ og har været afgørende for deres store succes, men også for at de kan føre deres ambition ud i livet, at blive de primære influencere omkring litteraturen i biblioteksregi.

’Fremtidens digitale litteraturformidling’

Hvordan fremtiden ser ud for den digitale litteraturformidling? Det spurgte jeg NA og CE om og hun udtrykte, at ” (…) vi har lidt en drøm om, at det ikke behøver at være enten eller … fysiske aktiviteter kan noget. Den og den målgruppe har brug for det og så videre. Men hvis man ku’ lave en kombina tion. Jeg har faktisk været til flere konferencer nu, som har været hybrider. Der har været et lille publikum og så har der været stort publikum med online (…)” og NA sagde, at en ” (…) kombination

18

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

af online og fysisk kan jeg sagtens se for mig […] en stor mulighed ved online er, at vi kan invitere udenlandske forfattere med (…)”.

Den digitale litteraturformidling som Herlev har lanceret, er en succes; og ikke kun hos dem. Som sagt har nedlukningen af samfundet gjort, at mange af nød er blevet tvunget til at tage favntag med ’det digitale’. Det har haft en særdeles positiv effekt på deltagelsen ved bibliotekernes digitale forfatterarrangementer.

Andre har også fået øjnene op for Herlevs digitale ’succeshistorie’ under nedlukningen, og ikke mindst de muligheder, det giver for fremtiden. I Politiken d. 24. april står der ”Genåbnede biblioteker vil bruge flere ressourcer på digitale arrangementer” [Bilag 4]. Her udtaler Gladsaxes bibliotekschef, Jacob Lærkes ” (…) Vi har lært meget af at møde borgerne digitalt. At det dur at lave arrangementer digitalt. Før ville mange være faldet ned af stolen, hvis man foreslog, at man skulle mødes om at strikke sammen foran skærmen. Men det gør man helt naturligt nu (…)”. Der er også enighed hos bibiliotekscheferne i Aarhus, Marie Østergaard, og i København, Jacob Heide Petersen, at der er høstet gode digitale erfaringer ” (…) nogle læsekredse rækker digitalt ud til andre brugergrupper, end de fysiske gør (…)” og ” (…) Forleden dag afviklede vi arrangementet ’Månedens forfatter’ med Svend Brinkmann online, og tusinder hørte med. Vi har tidligere haft ’Månedens forfatter’ som et fysisk arrangement, men her når vi længere ud (…)”.

De tre chefer ser også et potentiale i at bibliotekerne går sammen om at producere digitalt indhold, som borgerne på tværs af kommunegrænser kan få glæde af; hvilket NA også er inde på ” (…) Det giver ikke mening, at vi i de forskellige kommuner laver hver vores streaming arrangement med den samme forfatter, når folk ligeså godt kan se stream fra Lolland, som fra Herlev (…)” (Bib·forum). Nedlukningen har også peget på de mange behov bibliotekerne dækker hos borgerne, og borgerne i mellem. Det digitale kan meget, men det kan ikke dække fysisk fællesskab, samvær og følelsen af at være del af noget større, en del af samfundet.

Konklusion

Udgangspunktet for denne opgave om ’Digital litteraturformidling på Herlev Bibliotek’ har været dels at undersøge, hvad digital litteraturformidling på det sociale netværksmedie, Instagram, består i, dels hvad betyder det for litteraturformidlernes rolle og for formidlingens praksis at den foregår på et, for biblioteket, uafprøvet medie og endelig hvad betyder brugen af dette medie for biblio tekets fremtidige litteraturformidling.

19

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

Bibliotekerne har længe haft en mediemæssig dimension i form af fx en Facebook- eller Instagram profil, men de har indtil nu primært benyttet de sociale netværksmedier som markedsføringskanal til nyhedsdeling, Bookstagrams, information om åbningstider etc. I tilblivelsen af Herlev Biblioteks

formidlingstiltag ser vi, at det er blevet relevant for bibliotekerne at benytte de sociale netværks medier til også at ’markedsføre’ og udleve deres kerneopgave, at formidle litteratur, LIVE, for deres publikum. Instagram blev relevant dels pga. en ’brat’ nedlukning af samfundet i foråret 2020, men også fordi formidlerne havde set andre aktører have succes med at anvende medierne til forskellige formål.

Da det for nuværende er ’oplevelsesrationalet’ der er fremherskende indenfor kulturen, er litteraturformidlingen præget af en særlig optagethed af hele tiden at være aktuel og af at iscene sætte litterære oplevelser. Man kan ikke ’nøjes’ med at opfylde behov længere ved at stille litteratur til rådighed, derimod må formidlerne skabe behov ved aktivt at ’sælge’ litteraturen overfor lånerne. Den oplevelsesorienterede litteraturformidling er kendetegnet ved en personlig gørelse af formidlingen, hvor læseren også efterspørger formidlerens personlige erfaring som læser. Det er derfor formidlerens ’persona’, der er med til at skabe betydning og bidrager til den kulturelle værdisætning – som synlig, subjektiv fortolker og kurator. Der ’backstage’ forholder sig til indhold, udtryk, målgruppe og valg af medieplatform; og ’frontstage’ forholder sig til situation, publikum og platform, fysisk som digitalt – i rollen som bibliotekar, influencer, litteraturformidler etc. alt efter formidlingsrum og - medie.

Det sociale netværksmedie Instagram, er et audiovisuelt medie og med en ’media richness’ og affordances, der gør formidlingen mere nærværende i kraft af, at formidleren kan udtrykke krops sprog, stemmeføring og kommentere umiddelbart på henvendelser undervejs. På den måde kan formidlerne give publikum en anden oplevelse, et andet nærvær – opbygge en tillid, både før, under og efter en LIVE-session, end hvis det foregik til et fysisk arrangement på biblioteket. Det cementerer formidlernes mulighed for at yde personaliseret kommunikation og formidling på Instagram. Med tilliden in mente kan formidlerne give en ægte, autentisk og specialiseret viden videre om litteratur i kraft af deres faglige, litterære ekspertise. Det understreger vigtigheden af bibliotekets litteraturformidlere kan og skal være med til at kvalificere den samtale om litteratur, der foregår på de sociale netværksmedier – indtage den digitale arena som ’litteraturinfluencere’.

20

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

Fænomenet ’influencer’ er i sit udgangspunkt et kommercielt begreb. Som sagt har formidlerne fra Herlev Biblioteks en ambition om, at biblioteket, som institution, skal være en primær influencer på litteraturområdet. Det drejer sig i deres optik om, hvordan biblioteket og litteraturformidlerne kan

løfte deres kerneopgave over på et socialt netværksmedie og stadig gøre sig ’interessante nok’ overfor et publikum, så de netop kan opnå at være primære influencere på litteraturområdet. I sit udgangspunkt er deres ambition ’ikke-kommerciel’, da det dels handler om at vise deres litterære professionalisme og dels handler om at skille sig ud og tiltrække sig opmærksomhed blandt de mange aktører på det litterære felt. Herlev biblioteks formidlere skiller sig netop ud ved at være ’first movers’ for bibliotekets digitale litteraturformidling ved benytte Instagram som platform og på professionel vis formidle litteratur – på den måde gør de deres eget bibliotek interessant, men i det hele taget også biblioteket som litteraturformidlende institution. Ved deres personaliserede kommunikation – en vedvarende, lyttende opmærksomhed formår de desuden at nå ud til deres publikum fx ved at opmuntre folk til at dele deres læsested, læsesnack, tage screenshots undervejs og dele egne anbefalinger bagefter. På den måde giver de følgerne deres anerkendelse som vil føles både autentisk og ægte. Det er på det grundlag, at Herlev biblioteks formidlere opnår at blive følgernes ’veninder’, en ’litteraturinfluencer’, man har tillid til i forhold til, hvad der er interessant for den pågældende målgruppe. Hvis en LIVE-session fx drejede sig om en faglitterær udgivelse, ville formidlerne overvejende ramme et mandligt segment, og man ville så kunne kalde sig ’venner’. Med Herlev Biblioteks LIVE-litteraturformidling på Instagram er der skabt rum for bibliotekernes medialiseringsproces – med ét fremstår de sociale netværksmedier, som relevante for formidlings praksissen og for biblioteket som institution.

Den digitale litteraturformidling som Herlev har lanceret, er en succes; og ikke kun hos dem. Ned lukningen af samfundet sidste år og dette forår har gjort, at mange af nød er blevet tvunget til at tage favntag med ’det digitale’ – og som sagt er der også andre, der har fået øjnene op for Herlevs digitale ’succeshistorie’ under nedlukningen; det gælder blandt andet flere af landets biblioteks chefer som har set potentiale i det digitale, fordi man kan nå andre og nye målgrupper, nå flere og længere ud, hvilket afstedkommer et ønsket om en fremtidig samproduktion af digitalt indhold bibliotekerne og kommunerne i mellem. Herlev Bibliotek har med deres nye formidlingspraksis på Instagram sat sig spor og givet nye, skelsættende perspektiver for bibliotekernes fremtidige formidlingspraksis.

21

Opgave: Kommunikation og kulturformidling, Foråret 2021 – Vejleder: Henrik Jochumsen Merete-Larsen Ross – Psf971

Litteraturliste

Andreassen, Rikke, C. Svabo, R. Rex Pedersen (2020): Indledning: Digitale liv - Brugere, platforme og selvfremstillinger; I Digitale Liv – Brugere, platforme og selvfremstillinger, Roskilde Universitets Forlag

#BOGSNAK, Litteraturformidling på de sociale medier (2016), evalueringsrapport, Kbh’s Biblioteker. Brinkmann, Svend & Lene Tanggaard (2015): Kvalitative metoder, tilgange og perspektiver – En introduktion: I Kvalitative metoder – En grundbog, Hans Reitzels forlag

Giles, David C..(2018): ’Instagram and the rise of the social medie’, Twenty-First Century Celebrity: Fame in Digital Culture, Emerald Publishing Limited, 2018. ProQuest Ebook Central Grøn, Rasmus (2010): Oplevelsens rammer. (Ph.d) Former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker

Grøn & Balling (2012): Litteraturformidling og bibliotekaren som faglig- og personlig formidlingsautoritet, NTIK årg. 1, nr. 3

Gudiksen, Jens (2005): Formidling. En karakteristik af forskellige formidlingsforståelser og deres kommunikationsteoretiske og forskningstypologiske grundlag, Dansk Biblioteksforsk. årg. 1, nr. 2 Hansen, Malene Vest (2019): Kultur og kuratering; Ny kulturteori, s. 407-433 Hjarvard, Stig (2016): Medialisering, Hans Reitzels Forlag

Jensen, Jakob Linaa & Tække, Jesper (2018): Sociale medier, Samfundslitteratur Kann-Rasmussen & Hvenegaard Rasmussen (2019): Autonomiparadokset i ABM, NKT Nr. 2, s. 213- 230

Klastrup, Lisbeth (2016): Sociale netværksmedier, Samfundslitteratur

Klastrup, Lisbeth(2017): Strategisk kommunikation på netværksmedier, Samfundslitteratur Laskie, Cecilie (red.) (2017): Biblioteksdidaktik, Hans Reitzels forlag

’Læs sammen hver for sig på Instagram’ (2020) Interview med Nanna Damsgaard-Larsen, Bib·forum Mogensen, Caroline Enghoff (2020): Om Litteraturformidling på Instagram, Bib·forum Ridderstrøm, Helge og Vold, Tonje (RED.) (2015): Kulturformidlingens hva, hvordan og hvorfor; I Litteratur- og kulturformidling: nye perspektiver og analyser; Pax forlag A/S Oslo 2015: 9-3 Skyum-Nielsen, Erik (2020): Litteraturen og de nye medier - I Midt i en medietid (red.) Slot Nielsen og Thøisen.

Svendsen, Erik (2019): Medier og kultur– I Ny kulturteori, Hans Reitzels Forlag A/S Thorlacius, Lisbet (2018): Model til analyse af visuel kommunikation på Facebook og Instagram. I ”Visuel Kommunikation på digitale medier, Samfundslitteratur

Thorlacius, Lisbet (2019): ”Organisationers hverdagskommunikation på Instagram: en analyse af den visuelle kommunikation på Folkekirkens Nødhjælps Instagram-profil”, I Digitale liv: brugere, platforme og selvfremstilling, Roskilde universitetsforlag

22